Budget

    Sådan lægger du et budget, der holder

    Et budget går sjældent i stykker, fordi du har regnet forkert. Det går i stykker, fordi der kom en regning, du havde glemt. Her er en måde at lægge budget på, hvor de glemte regninger kommer med fra starten.

    Budgettet i fire trin

    1. 1. Skriv indtægterne op. Løn efter skat, SU, pension, boligstøtte. Det, der rent faktisk lander på kontoen, ikke det der står øverst på lønsedlen.
    2. 2. Saml de faste udgifter for et helt år, og del med 12. Vægtafgiften kommer to gange om året, indboforsikringen måske én gang. Deler du med 12, er pengene sat af den måned, regningen dukker op.
    3. 3. Læg de variable udgifter til. Mad, tøj, gaver, byture. Tag et gennemsnit over tre eller fire måneder. Den måned, du sidder og kigger på lige nu, er sjældent en typisk måned.
    4. 4. Træk det hele fra indtægten. Resten er dit rådighedsbeløb. Er det negativt, ved du det nu og ikke den 25. Tænks råd er kontant: »Tag en rask beslutning: Skil dig af med unødvendige udgifter.«
    »Dividér alle dine udgifter i løbet af et år med 12, så ved du hvor mange penge du skal lægge til side hver måned for at kunne betale dine regninger.«

    Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning, Sådan lægger du budget. De har gratis budgetskemaer samme sted, og er økonomien stram, tilbyder de »gratis, uvildig og fortrolig rådgivning om gæld og økonomi«.

    De fire slags udgifter

    De fleste budgetskemaer har to kolonner, faste og variable. Der er reelt fire slags, og det er de to sidste, der vælter budgettet.

    Faste udgifter

    Husleje, forsikringer, internet, mobil, fagforening, streaming. Nogenlunde samme beløb hver gang, og de bliver trukket, uanset om du husker dem eller ej.

    Variable udgifter

    Mad, tøj, gaver, byture. Her bestemmer du selv beløbet, og det svinger fra måned til måned. Tag et gennemsnit over tre eller fire måneder i stedet for at gætte.

    Sæsonudgifter

    Vægtafgift, tandlæge, ferie, julegaver, den årlige forsikring. De kommer en eller to gange om året, så de står aldrig i et månedsbudget. Læg dem sammen for et helt år, og del med 12.

    Uforudsete udgifter

    Bilen, der skal på værksted. Vaskemaskinen, der stopper. Du ved ikke hvornår, men noget kommer der. Sæt et fast beløb af hver måned, så det ikke ender på kreditkortet.

    Den post, de fleste sætter for lavt

    Forbrugerrådet Tænk siger det ligeud: »Log på netbank og gennemgå dine udgifter med tættekam.« Det er et godt råd. Problemet er, at netbanken ikke viser det hele.

    Faste udgifter er næsten altid sat for lavt i et budget. Ikke fordi folk er sjuskede, men fordi de faste betalinger ikke ligger ét sted.

    Betalingsservice og faste overførsler kan du se i netbanken. Det er den nemme del. Men et abonnement, der trækkes på dit kort, står som et almindeligt køb mellem Netto og benzinen. Abonnementer fra App Store og Google Play bliver tit trukket som ét samlet beløb, så tre tjenester ligner én. Og det, du betaler gennem MobilePay, har sin egen liste inde i MobilePay-appen.

    Lægger du budgettet ud fra netbanken alene, bliver tallet for lavt. Ikke meget. Men nok til, at budgettet ikke holder.

    Så tjek de fire steder, før du skriver tallet ind. Og kig 12 måneder tilbage, ikke én. Sæsonudgifterne findes kun der.

    Hvor de fire steder er, og hvordan du finder dem, står i guiden om faste betalinger. Er du i tvivl om, hvad der overhovedet tæller som fast, så start med hvad er faste udgifter.

    Hvad danskerne bruger pengene på

    »Den største budgetpost i danskernes husholdningsbudget var i 2024 boligbenyttelse mv. For hver 1.000 kr. en gennemsnitshusstand brugte, gik 371 kr. til denne post.«

    Boligbenyttelse er statistikkens ord for det, du betaler for at bo. Posten blev »især domineret af udgifter til husleje, fjernvarme og elektricitet«, skriver Danmarks Statistik. Derefter kom fritid og restauranter med 156 kr. og transport med 142 kr.

    Det er ikke et facit, du skal ramme. Bor du alene i København, fylder boligen mere. Har du to børn og en bil, fylder transporten mere. Men det er en god test. Ligger en af dine poster langt fra det, er det værd at kigge på hvorfor.

    Kilde: Danmarks Statistik, Bolig fylder mest i danskernes husholdningsbudget, 26. februar 2026. Tallene er for 2024.

    Og Alona?

    I dag samler Alona dine konti og viser, hvad du betaler fast, og hvad der bliver trukket de næste 30 dage. Det er præcis det tal, trin 2 handler om, og det er det tal, der plejer at være forkert.

    Selve budgettet er det næste, vi bygger. Så du kan lægge det samme sted, som tallene kommer fra, i stedet for at flytte dem over i et regneark.

    Det, Alona ikke gør: opsiger abonnementer eller flytter penge. Og appen findes kun til iPhone og iPad.

    Spørgsmål og svar

    Hvordan lægger jeg et budget?
    Skriv dine indtægter efter skat op. Læg dine faste udgifter sammen for et helt år og del med 12, så kvartals- og årsregninger kommer med i månedstallet. Læg de variable udgifter til som et gennemsnit over et par måneder. Træk det hele fra indtægten. Resten er dit rådighedsbeløb.
    Hvor lang tid tilbage skal jeg kigge, når jeg lægger budget?
    Tolv måneder, ikke én. Vægtafgift, årlige forsikringer og ferie dukker kun op, hvis du kigger et helt år tilbage. Et budget bygget på én måneds kontoudtog ser næsten altid pænere ud, end virkeligheden er.
    Hvorfor holder mit budget aldrig?
    Som regel er det ikke regnestykket, der er galt. Det er de faste udgifter, der er sat for lavt, fordi de ikke ligger ét sted. Betalingsservice kan du se i netbanken, men et abonnement på kortet står som et almindeligt køb, og App Store, Google Play og MobilePay har hver deres liste uden for banken.
    Hvad er forskellen på faste og variable udgifter?
    Faste udgifter kommer igen med et fast interval og et nogenlunde fast beløb, og de fleste bliver trukket automatisk. Variable udgifter bestemmer du selv fra gang til gang. Mad er variabelt, selvom du køber det hver uge.
    Hvad er et rådighedsbeløb?
    Det, der er tilbage af indtægterne, når de faste udgifter er betalt eller sat til side. Det er de penge, du kan bruge uden at komme bagud med regningerne.
    Hvor stor en del af budgettet går til bolig i Danmark?
    For hver 1.000 kr. en gennemsnitshusstand brugte i 2024, gik 371 kr. til bolig. Danmarks Statistik regner husleje, fjernvarme og el med i den post. Fritid og restauranter tog 156 kr. og transport 142 kr. Tallene er fra forbrugsundersøgelsen, offentliggjort 26. februar 2026.
    Lægger Alona et budget for mig?
    Ikke endnu. Budget er det næste, vi bygger. I dag viser Alona, hvad du betaler fast, og hvad der bliver trukket de næste 30 dage, så du har det sværeste tal på plads, før du lægger budgettet.

    Tallet først. Så budgettet.

    Alona samler dine konti og viser, hvad der bliver trukket fast. Så har du trin 2 på plads, før du åbner regnearket. Gratis, til iPhone.

    Siden er skrevet og vedligeholdt af Alona. Den er generel information om budget og er ikke økonomisk rådgivning.