Faste udgifter

    Hvad er faste udgifter?

    Faste udgifter er de udgifter, du ved kommer igen. Hver måned, hvert kvartal eller en gang om året. Husleje, forsikringer, telefon og streaming. De dækker typisk nødvendige ting, så du kan sjældent vælge dem fra. Derfor er de fundamentet i enhver privatøkonomi.

    »Faste udgifter dækker over de udgifter, du ved kommer på enten måneds- kvartals- eller årsbasis.«

    Faste eller variable udgifter

    Alle udgifter falder i en af to grupper, og forskellen er vigtigere, end den lyder.

    Faste udgifter

    • Kommer igen med et fast interval.
    • Beløbet er det samme eller næsten det samme hver gang.
    • Bliver oftest trukket automatisk, så du ikke selv tager stilling.
    • Svære at vælge fra med kort varsel.

    Variable udgifter

    • Du bestemmer selv fra gang til gang.
    • Beløbet svinger. Mad, tøj, gaver og fornøjelser.
    • Betales af det, der er tilbage efter de faste udgifter.
    • Lettere at skrue op og ned for, når det strammer til.

    Det, der er tilbage af dine indtægter, når de faste udgifter er sat til side, kaldes dit rådighedsbeløb. Det er de penge, du reelt kan bruge frit. Kender du ikke dine faste udgifter, kender du heller ikke dit rådighedsbeløb.

    »Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har til overs, når du har betalt dine regninger.«

    Tallet er ikke kun til dig selv. Søger du om lån, ser banken på det. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har sat vejledende minimumssatser: ca. 7.250 kr. om måneden for enlige og ca. 12.250 kr. for samlevende, plus mellem ca. 2.000 og 3.500 kr. pr. barn (Forbrugerrådet Tænk, maj 2025). Satserne er et gulv. Tænk skriver selv, at mange vil have brug for et noget højere rådighedsbeløb.

    De typiske faste udgifter

    De fleste budgetter deler de faste udgifter op i seks kategorier. Brug listen som en huskeliste, når du tæller dine egne sammen.

    Bolig

    Husleje eller boliglån, el, vand, varme og ejendomsskat.

    Transport

    Benzin eller diesel, vægtafgift, billån, rejsekort og pendlerkort.

    Abonnementer og tjenester

    Internet, mobil, streaming som Netflix og Spotify, fitness og aviser.

    Forsikringer

    Indboforsikring, rejseforsikring, bilforsikring, ulykkesforsikring og fagforening.

    Sundhed

    Medicin, tandlæge, kontaktlinser og sygeforsikring.

    Lån

    Renter og afdrag på SU-lån, forbrugslån, kreditkort og andre lån.

    Fælden: regningerne, der ikke kommer hver måned

    De månedlige udgifter er lette nok at få øje på. Det er kvartals- og årsregningerne, der vælter budgettet. Bilforsikringen, der bliver trukket to gange om året. Vægtafgiften. Kontingentet, der kommer hvert år i januar.

    Løsningen er at regne alle faste udgifter om til et månedligt gennemsnit. En regning på 3.000 kr. hvert halve år er 500 kr. om måneden. Sætter du gennemsnittet til side hver måned, er pengene der, når de store regninger lander. Så bliver de aldrig en overraskelse igen.

    Gennemsnittet er dog ikke hele svaret. Det betyder også noget, hvornår regningerne falder. Starter du en opsparing til faste udgifter i januar, og de store regninger også lander i januar, er der ikke nået at komme penge ind endnu. Kig derfor på, i hvilke måneder dine regninger bliver trukket, og læg lidt ekstra til side i starten.

    Sådan finder du dine egne faste udgifter

    Det svære er ikke at forstå, hvad faste udgifter er. Det svære er at finde dem alle sammen, for de bliver trukket gennem fem forskellige systemer, og to af dem ligger slet ikke i banken. Vi har skrevet en guide til de fem steder, dine faste betalinger gemmer sig.

    Eller du kan lade Alona gøre arbejdet. Appen læser posteringerne på dine konti, genkender de betalinger, der kommer igen, og samler dem ét sted. Alona lægger ikke budget for dig, men giver dig tallet, ethvert budget starter med: hvad du betaler fast.

    Spørgsmål og svar

    Hvad er faste udgifter?
    Faste udgifter er de udgifter, du ved kommer igen med et fast interval. Hver måned, hvert kvartal eller en gang om året. Det er for eksempel husleje, forsikringer, telefon og transport. De dækker typisk nødvendige ting, og derfor kan du sjældent vælge dem fra med kort varsel.
    Hvad er forskellen på faste og variable udgifter?
    Faste udgifter kommer igen med et fast interval og et nogenlunde fast beløb, og de fleste bliver trukket automatisk. Variable udgifter bestemmer du selv fra gang til gang. Mad, tøj, gaver og fornøjelser er variable, selvom du køber dem tit.
    Er mad en fast udgift?
    Normalt ikke. Du handler tit, men beløbet svinger, og der bliver ikke trukket noget automatisk. Derfor regnes mad som en variabel udgift, som du betaler af dit rådighedsbeløb. Nogle vælger alligevel at sætte et fast beløb af til mad i deres budget, og det er der ikke noget galt i.
    Er streaming og abonnementer faste udgifter?
    Ja. De bliver trukket automatisk med et fast interval og et fast beløb. De er lettere at opsige end husleje og forsikringer, men så længe de kører, er de faste udgifter. Netop derfor er det abonnementerne, de fleste glemmer, når de tæller deres faste udgifter sammen.
    Hvad er et rådighedsbeløb?
    Dit rådighedsbeløb er det, der er tilbage af dine indtægter, når de faste udgifter er betalt eller sat til side. Det er de penge, du kan bruge på mad, tøj og fornøjelser uden at komme i problemer med regningerne. Forbrugerrådet Tænk giver et eksempel: Går der 25.000 kr. ind på kontoen hver måned, og de faste udgifter er 15.000 kr., er rådighedsbeløbet 10.000 kr.
    Hvor meget bør faste udgifter fylde af min indkomst?
    Der findes ingen officiel grænse for de faste udgifter. Der findes derimod pejlemærker for, hvad der mindst skal være tilbage bagefter. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har lavet en vejledning med satser for rådighedsbeløbet: ca. 7.250 kr. om måneden for enlige og ca. 12.250 kr. for samlevende. For hvert barn lægges mellem ca. 2.000 og 3.500 kr. oveni, afhængigt af alderen (Forbrugerrådet Tænk, maj 2025). Satserne er minimumskrav. Mange har brug for mere.
    Hvorfor kigger banken på mine faste udgifter?
    Når du søger om lån, vurderer banken, om du har et rimeligt rådighedsbeløb. Det regnes ud fra dine indtægter minus dine faste udgifter. Banken kan også sætte kravet højere end de officielle satser, hvis dit hidtidige forbrug har været højere. Kender du dine faste udgifter, kender du også det tal, banken ser på.
    Kan Alona lægge et budget for mig?
    Nej. Alona lægger ikke budget og sætter ikke sparemål op. Alona viser, hvad du betaler fast, hvad der bliver trukket de næste 30 dage, og hvornår lønnen er landet. Overblikket er fundamentet, du selv kan lægge et budget ud fra.
    Hvad koster Alona?
    Ingenting. Alona er gratis at bruge i dag og findes til iPhone og iPad.

    Kend dine faste udgifter

    Hent Alona, forbind din bank, og se hvad du betaler fast. Det tager et par minutter, og det er gratis.

    Har du spørgsmål først? Læs mere under bank og sikkerhed eller skriv til kontakt@alona.dk.

    Siden er skrevet og vedligeholdt af Alona og senest opdateret 28. september 2026. Definitionerne og satserne for rådighedsbeløb er fra Forbrugerrådet Tænk: Budget: Oversigt over budgetposter (6. juni 2025) og Sådan udregner du dit rådighedsbeløb (28. maj 2025).