El er kedeligt. Det er præcis derfor, du betaler for meget
19. jan. 2026
De fleste danskere har en holdning til deres mobilabonnement. Mange har også et forhold til deres bank.
Men el?
El er noget, der bare skal virke, og ikke noget vi tænker på. Den almindelige dansker bruger i gennemsnit ikke mere end 4 minutter om året på at tænke på el.
Og netop derfor er elmarkedet et af de steder, hvor flest forbrugere ender i dårlige aftaler uden at opdage det!
Ikke fordi de er uopmærksomme mennesker.
Men fordi markedet er designet til, at du ikke gider engagere dig.
El er et klassisk lav-interesse-produkt
El har alle kendetegnene på et lav-interesse-produkt:
Du kan ikke mærke forskel på strømmen
Den leveres automatisk
Regningen kommer bagudrettet
Besparelsen ved at optimere kræver høj indsats og er ofte usynlig i hverdagen
Når noget både er nødvendigt og kedeligt, ryger det hurtigt på mental autopilot.
Det er menneskelig adfærd. Det er helt normalt. Og selskaberne optimerer efter det.
Autopilot er et drømmescenarie for markedet
I markeder, hvor kunder:
sjældent sammenligner
sjældent skifter
sjældent læser vilkår
…opstår der et strukturelt incitament til at gøre tingene lidt mere uigennemsigtige.
Ikke nødvendigvis ulovligt.
Bare komplekst nok til, at de fleste giver op.
Det er her, abonnementer, tillæg, introperioder og “små” gebyrer begynder at fylde mere end selve strømprisen.
Kompleksitet bliver en konkurrenceparameter
Flere analyser og tests fra Forbrugerrådet Tænk peger på, at:
Prisblade er unødvendigt svære at gennemskue
Sammenligning kræver mange antagelser
Markedsføring ofte fremhæver én prisdel frem for totalomkostningen
Det betyder ikke, at alle elselskaber er useriøse.
Men det betyder, at kompleksitet i sig selv bliver en konkurrencefordel.
Når kunderne har svært ved at gennemskue forskellene, bliver det mindre risikabelt at gemme omkostninger i strukturen frem for i prisen.
Hvorfor det rammer almindelige kunder hårdest
De kunder, der oftest betaler for meget i elmarkedet, er ikke dem med størst forbrug – men dem med mindst overskud til at følge med.
Typisk:
lav- og mellemforbrugere
familier med travl hverdag
folk uden lyst til at nørde prisblade og vilkår
De skifter sjældent.
De ringer sjældent.
Og de opdager det sjældent.
Ikke fordi de ikke kunne – men fordi det kræver opmærksomhed, som markedet netop er bygget til at undgå.
Derfor er problemet strukturelt
Elmarkedet er indrettet sådan, at:
kunden forventes at vedligeholde sin aftale aktivt
mens incitamenterne belønner passivitet og kompleksitet
Kunderne bruger tid på at analysere nu i dag - det giver et øjebliksbillede.
Men de overvåger ikke aftaler over tid.
Og det er dér, de fleste tab opstår.
MEN! Der er selskaber på en god mission med klare aftaler. De drukner bare i markedsføring og sammenlignings-sites, der ikke er på deres side. Det er svært at drive en transparent forretning, når konkurrenterne bruger alle tricks i bogen.
Derfor giver Alona mening
Løsningen er ikke, at almindelige mennesker skal blive bedre til at forstå elmarkedet.
Det er, at nogen holder øje for dem.
Alona fungerer som din økonomiske watchdog. Din regnings Co-pilot der altid er på.
Vi sammenligner på totalpris, bruger din faktiske elregning og anbefaler kun skift, når der er en reel fordel for dig.
Ingen telefon.
Ingen pres.
Ingen skjulte interesser.
Du bruger 2 minutter.
Vi overvåger markedet for altid, og giver dig penge i lommen!
FAQ-sektion
Hvorfor betaler mange for meget for el?
Fordi el er et lav-interesse-produkt, og markedet er komplekst. Mange aftaler kræver aktiv vedligeholdelse, som de færreste har tid eller lyst til.
Kan det betale sig at skifte elselskab?
Ofte ja – men kun hvis man sammenligner på totalpris og faktiske vilkår. Intropriser og gebyrer kan hurtigt ændre regnestykket.
Hvor ofte bør man tjekke sin elaftale?
Ved alle ændringer og mindst én gang om året. Problemet er, at de færreste gør det i praksis.
Hvordan tjener Alona penge?
Vi tjener kun penge, når vi skaber reel værdi for dig. Ingen skjulte aftaler, al betaling for at anbefale bestemte selskaber bliver delt med dig.